Fysiurgisk Massage

Massagens historie

Massage er en oldgammel videnskab og kunst, der har været kendt gennem årtusinder. Længe før man blev afhængig af medikamenter og højt udviklet teknologi til sygdomsbekæmpelse, anvendte man massage til at helbrede både fysiske og sjælelige lidelser ofte sammen med urter og planteudtræk. Længe før vor tidsregning brugte kineserne massage, og hos grækerne, ægypterne, tyrkerne og romerne var massagen højt udviklet. Lægekunstens fader Hippokrates fra det antikke Grækenland beskrev flere hundrede år før vor tidsregning – omkring massage som behandling af skader og kramper. I århundreder efter Hippokrates, arbejdede massører videre på at udforske forholdet mellem hårdhedsgrad, behandlingshyppighed og effekt på vævet, som vi arbejder med i dag. I begyndelsen af 1800 tallet kom massagen for alvor til Norden.

c700x420

Hvordan virker fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage er en dyb og behagelig muskulær massage hvor der bruges naturlige olier på musklerne, deres udspring og hæftninger. Massage er en behandlingsform for ømme og stresset muskler. Massagen hjælper med at fjerne spændinger og giver ømme muskler smidigheden igen, den forbedrer immunforsvaret, blodcirkulationen og hjælper således blodkarsystemet med at bringe ilt og næringsstoffer til cellerne, væv og de indre organer. Massage nedbryder affaldsstoffer, der er ophobet i musklerne ligesom massage påvirker lymfesystemet, således at vævs væsken får ny næring og ilt. Nervesystemet stimuleres af massage og er modgift mod stress og de stress-relaterede sygdomme kroppen udsættes for.

Hvem kan have gavn af fysiurgisk massage

Fysiurgisk massage kan kompensere for de skadevirkninger som stillesiddende arbejde, stress og fysiske belastninger kan give. Fysiurgisk massage kan både anvendes ved svære muskelspændinger i f.eks nakke/ryg/ lænd ved piskesmæld, myoser, spændings hovedpine, musearm og visse idrætsskader eller som en generel afslapningsmassage og selvforkælelse. Også gravide kan have gavn af fysiurgisk massage. Du bør dog være varsom med at få massage nær rygsøjlen i de første ca. 3 måneder af graviditeten.

De positive virkninger ved fysiurgisk massage.

  • Spændte og stive muskler løsnes hvorved afstresses kroppen
  • Muskelspændinger forebygges hvorved bevægelighed i muskler, sener og led øges
  • Spændingshovedpine afhjælpes
  • Blodgennemstrømning i musklerne øges
  • Affaldsstoffer udskilles nemmere fra muskelvævet
  • Smertelindring; produktion af endorfiner (kroppens morfin) øges
  • Restutitionstid efter sportsskader kan forkortes

Efter behandlingen:
Efter behandlingen kan du godt være lidt “groggy” og træt.
Hvil kroppen. Det frarådes at lave hård fysisk aktivitet og tunge statiske løft i timerne efter en behandling. Dog kan en gåtur i den friske luft varmt anbefales.
Sørg for at drikke rigeligt med vand – ikke mindst efter behandlingen, da behandlingen løsner affaldsstoffer, som skal “skylles” ud af kroppen.

Reklamer